Ikke mindst lægger vi vægt på at beskytte åerne og at lovgivning omkring å-beskyttelse overholdes. Åerne kan ikke erstattes eller flyttes, men vores menneskelige aktiviteter kan.


Nedenfor nævner vi nogle større sager, vi har reageret på i 2018 og 2019.


Lejrevej 52: Opsætning af hønsehuse på jord, der grænser op til åer. 
- Hovedpointerne i vores klage over kommunens afgørelse er følgende: 

• Det vil ændre og skæmme landskabet meget markant at tillade fri opstilling af 24 hønsehuse (de største 4m høje, 8m brede, 16m lange) uden tilknytning til eksisterende bygninger og uden beplantningskrav, på marker som skråner ned mod de §3-beskyttede Lavringe å og Tokkerup å og den rekreativt meget anvendte Skjoldungesti.
• Kommunen kom ikke forudgående indsigelser imøde, men godkendte ansøgningen uden vilkår om husenes placering, udformning  eller skærmende beplantning.
• Kommunens tilladelse er mere naturbelastende end dens tidligere, lignende tilladelse, som blev påklaget af DN og suspenderet af Klagenævnet.
• Som en del af vores klage har vi indsat et kompromis-forslag, som afværger de mest skæmmende huse på de mest sårbare arealer.

Se vores klagebrev


Allerslev Gamle Skole: engdraget mod Lavringe Å.
- I vores høringssvar til Lejre Kommunes udkast til Lokalplan LK 61 for Allerslev Gamle Skole argumenterer vi for, at engdraget ned mod Lavringe Å bør bevares, uden etablering af køkkenhaver eller anden opdyrkning, jf. å-beskyttelsen iflg. Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1.

Det er den samme å-beskyttelse, som gælder langs åens øvrige forløb gennem by-zone. 
Vi støtter kommunens (mundtligt tilkendegivne) sondring mellem arealerne vest og øst for den offentlige sti: Delområdet vest for stien kan betragtes som eksisterende have, mens delområdet øst for stien ikke kan.

Vi finder det meget vigtigt, at denne sondring præciseres i Lokalplan LK 61.
Vi har vedhæftet nogle generelle betragtninger om, hvorfor kommunalbestyrelsen

• bør prioritere naturbeskyttelse, når forskellige borgerhensyn skal tilgodeses
• skal være varsom med at frasælge kommunal jord indenfor beskyttelses-zoner
• bør være meget opmærksom på at dens afgørelser kan danne en meget kedelig præcedens set fra et naturbeskyttelseshensyn.

Se vores høringssvar


Udvidelse af Abbetved landsby med 25 enfamiliehuse. 

Se Vores Høringssvar 


Råstofplaner 2020 - DN Lejres indsigelse mod Region Sjællands interesseområder for grusgravning i Lejre Kommune.

Se vores høringssvar


Degnejorden, Lejre Stationsby 
I vores høringssvar til Kommunens udkast til Lokalplan LK 50 for Degnejorden konstaterer vi, at alle hus-klyngerne C1-C5 ligger helt eller delvist indenfor å-beskyttelseslinjen. Vi argumenterer for, at å-beskyttelseslinjen på 150 meter bør respekteres. 

Se vores høringssvar

 

Opdateret maj 2019