Der er i 2015 på FN’s årlige kongres vedtaget i alt 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling – og hele 169 delmål – som handler om at løse mange af klodens største problemer inden 2030.
Vi håber, at Lejre kommune også indarbejder de 17 Verdensmål i deres sagsbehandlinger og politiske beslutninger.

Jeg vil ikke læse alle 17 op, men bare nævne 3 af dem:

Verdensmål 6:
RENT VAND OG SANITET

’Vi skal sikre bæredygtig adgang og forvaltning af vand og sanitet for alle’

Det er fint, at der nu gøres noget for vores vandboringer, så der ikke må sprøjtes i nærheden af dem – i første omgang af frivillighedens vej. Men der findes desværre også mange gamle brønde og nedgravede gifttønder rundt om i landet, der også kan udgøre en fare for vores grundvand – det bør der også gøres noget ved. Problemet er bare, at nuværende ejere måske er uvidende om deres eksistens og placering.

Verdensmål 13:
KLIMAINDSATS

’Vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser’

Klimaet er på dagsordenen overalt og det er noget, som vi alle skal forholde os til og gøre noget ved – det haster mere og mere. Det bliver efterhånden taget alvorligt næsten overalt i verden – desværre bortset fra visse ledere i nogle meget store lande.

Verdensmål 15:
LIVET PÅ LAND

’Vi skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet’

Det passer fint i tråd med DN’s vigtigste rolle, der bl.a. er at passe på vores miljø og natur – der er mere og mere presset. Vi skal have mere natur og større biodiversitet – helst i større sammenhængende arealer – men også gerne i mindre ”trædesten”. Mange af de gamle levende hegn mellem markerne er desværre forsvundet, så de store maskiner lettere kan manøvrere uhindret rundt. Flere og flere insektstriber dukker op rundt omkring og det er dejligt at se, men de forsvinder desværre igen i modsætning til de levende hegn, der er der hele året.

Vores sager
Vi har siden sidste årsmøde haft et par hundrede sager i høring. Jeg modtager alt og fremsender til de øvrige sagsbehandlere i bestyrelsen og hvis vi har indsigelser, sender vi høringssvar tilbage til kommunen.
Vi har haft sager om alt fra etablering af jordvarme, skovgravpladser, husdyrtilladelser, nyopførelser, og om- og tilbygninger til en masse lovliggørelser og desværre også dispensationer fra diverse beskyttelseslinjer.
Derudover har der været en del lokalplaner og ikke mindst en sag om opførelse af 25 enfamiliehuse i en lille landsby uden lokalplan.

Vi har generelt et godt samarbejde med sagsbehandlerne og vores politikere i kommunen og forsøger altid med konstruktiv dialog.
Men hvad kan vi så gøre, når kommunen fx dispenserer for Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer, der skal sikre, at de nærmeste omgivelser ved søer, åer og skove friholdes for bebyggelser eller hvis loves ånd og bogstav ikke følges i en tilladelse?

Regler er jo lavet for hele samfundets skyld – de bør ikke brydes for at tilgodese den enkelte ansøger.

Vi laver indsigelser, når vi får sagerne i høring, hvor vi påpeger de gældende regler. Hvis det ikke hjælper eller hvis der træffes en anden politisk beslutning, har vi mulighed for at klage til Klagenævnet.
Det har vi gjort i nogle tilfælde – og fået medhold. Man forventer så en kommunal opfølgning på afgørelsen. Borgerne føler dog ikke altid, at der sker noget – og det efterspørges.
’Det er kommunen, der skal påse, at reglerne overholdes.’

Kommunen bruger nogle fine ord: Vores sted, medbestemmelse, grøn kommune osv. – lever den op til det, når man er parat til fx at tillade opførelse af mange nye enfamiliehuse indenfor åbeskyttelseslinjen eller i vores små landsbyer – trods massive protester fra medborgerne?

Jeg vil opfordre alle i kommunen til at reagere, når der sker ting i lokalsamfundet, som man ikke er enige i! Det giver et levende samfund – vi har jo demokrati.
Der er et par år til næste valg til kommunalbestyrelsen. Husk så at spørge ind til deres holdning, når tid er – og hold dem fast på det!

Vi har også indsendt høringssvar til Region Sjælland mod etablering af flere råstofgrave i Lejre Kommune.
Lejre Kommune indsendte i øvrigt samme høringssvar. Spørgsmålet er bare, om vi har nogen som helst indflydelse på det overhovedet, da det er Regionen, der bestemmer.

Jeg har fået borgerhenvendelser om alt muligt fra redning af gamle træer og afspærrede stier til byggerier indenfor kystbeskyttelseslinjen og etablering af svineproduktion. Alt bliver behandlet lige seriøst, men vi kan desværre ikke gøre alle tilfredse.

Tempelkrog Nord blev officielt åbnet tidligere i år, men da havde fuglene allerede taget området i brug lang tid forinden. Nu er spørgsmålet, hvad der skal ske fremadrettet.
Vådområdet, der ligger delvis i Lejre og delvis I Holbæk kommuner, blev etableret for at forhindre landbrugets kvælstofudledning til Isefjorden og samtidig fik 2 åer deres oprindelige slyngninger tilbage og sammenført til ét udløb til fjorden.
Det er Landbrugsstyrelsen, der ejer det, men det sættes formentlig til salg i løbet af efteråret.

De oprindelige ejere har forkøbsret og mindst en af de interesserede, er meget jagtinteresseret. Og dét er vi meget bekymret over.
Jeg har derfor spurgt i både DN og DOF, om vi på en eller anden måde kan få indført et jagtforbud i området.
Området bør evt. plejes ved dyrehold, da der er potentiale for spændende natur, og der skulle meget gerne fortsat være offentlig adgang – måske bortset fra i fuglenes ynglingstid. Der er bl.a. observeret forskellige andefugle og gæs, svaner, stylteløbere, præstekraver og isfugl m.fl. samt havørne, der jævnligt kommer forbi og fouragerer.

Vi har stor succes med vores ture og arrangementer:

• Vi har bl.a. haft ørnetur til Sverige, nattergaletur langs Lauringe Å og sneppetur i Bidstrup Skovene, ture i Bognæs og Ramsødalen, botanikture på Hestebjerg og i Bidstrup Skovene, 2 høslæt på Kildeengen og et på eng ved Tadre Mølle, svampeværksted i Ny Tolstrup og svampetur i Bidstrup Skovene, flagermustur i Boserup og Hasselmusarrangement i Bidstrup Skovene samt krible-krable-arrangementer på Tadre Mølle forår og efterår. 
  Dejligt at så mange deltager og et stort TAK til alle deltagere og især til vores gode og inspirerende guider.
  
  
• Et andet eksempel på aktivitet i DN Lejre er hasselmusgruppen.
  I Danmark er hasselmusen et af vores mest sjældne pattedyr og den findes kun i få skove på Sjælland, Fyn og Jylland. Den er totalfredet og står indskrevet på rødlisten i kategorien sårbar.
  Desuden er den opført i EU-habitatdirektivet og det betyder, at Danmark er forpligtet til at beskytte arten og dens levesteder.
  Vi har hasselmus i Bidstrup Skovene og den er trods navnet ikke en mus, men en gnaver og det eneste medlem af syvsoverfamilien, der lever i Danmark. Den er lys brun, omkring 15 cm lang, hvoraf den buskede hale udgør halvdelen og vejer 15-35 gram. Den lever oppe i træer og buske og kommer kun frem om natten – og så går den i hi hele vinteren fra november til april. Så der er ikke mange, der har set sådan en.
  Der er sat 3-400 redekasser op rundt om i skoven og en gruppe frivillige tjekker dem om efteråret, når hasselmusene er gået i vinterhi nede under jorden, under træstød eller stengærder. Alle kasser efterses, rengøres og hasselmusrederne indsamles til evt. senere analyse. Sidste år blev der fundet over halvtreds reder i redekasser, rederør og i buske og træer.
  
  
• Endnu et eksempel på en af vores store aktiviteter er Den Rullende Naturskole, som Carsten og Pia bestyrer – og som Carsten vil fortælle meget mere om, når jeg er færdig.

Jeg vil slutte med en opfordring: Kom og vær med, hvis du føler dig inspireret til at deltage i arbejdet for naturen, miljøet og ikke mindst børnene!

Vi har brug for flere hænder!

Har du lyst til at hjælpe, har gode ideer eller noget, du brænder for, så meld dig! Måske er der flere, der synes om ideerne, så vi kan lave nye aktivitetsgrupper.

Vær med til at gøre en forskel!

Den enkelte kan gøre noget – sammen kan vi gøre meget!