Informationsmøde om muligt signaturprojekt ved Elverdamså
Hvad er et signaturprojekt, hvorfor er netop Elverdamså- området udvalgt som et muligt signaturområde, og hvad går den kommende analyse af området helt konkret ud på? Det kan du blive klogere på, når Naturstyrelsen Midtsjælland inviterer til informationsmøde 7. oktober sammen med Ringsted, Lejre og Holbæk Kommuner.I 2026 undersøger Naturstyrelsen mulighederne for at skabe et større, sammenhængende naturområde ved Elverdamså i samarbejde med Ringsted, Lejre og Holbæk kommuner. Analysen skal blandt andet belyse naturpotentiale, lokale forhold og muligheder og udfordringer i området.
Nu inviteres alle interesserede til at høre mere om analysearbejdet, hvad der undersøges, og den videre proces.
Der er tale om en analyse. Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt området skal realiseres som signaturprojekt.
Tid og sted:
Informationsmødet finder sted: Onsdag den 7. oktober 2026 kl. 19.30-20.30 Tølløse-hallen, Sportsvej 2, 4340 Tølløse
Tilmelding:
Alle er velkomne til informationsmødet.
Tilmeld dig her: Informationsmøde
Tilmeldingsfristen er 1. oktober 2026.
Bliv klogere på analysearbejdet
På mødet vil Naturstyrelsen fortælle om analysen af Elverdamså-området, herunder hvad et signaturprojekt er, og hvad der undersøges som en del af analysearbejdet.
Efter oplæggene vil der være mulighed for en dialog med de involverede parter. Her deltager blandt andre Naturstyrelsen, Ringsted, Lejre og Holbæk Kommuner samt medlemmer af følgegruppen fra Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Nationalpark Skjoldungernes Land. Seks områder undersøges på landsplan Midtsjælland September 2026